Beskrivelse
»Da Wolf så op, var alt kaos. Folk løb til alle sider. Der lå både døde og sårede.Skidt og støv rejste sig som en sky over pladsen. To huse, der i forvejen var ramt af bomber, faldt sammen.
Murene væltede. Der var mange, som blev ramt. Nogle endda begravet under dem.
Alle ruder, dem der var tilbage, blev knust, så splinterne fløj til alle sider. En af dem strejfede Wolf på kinden, så det blødte. Men det tog han sig ikke af. Han hev Heini på benene, og så løb de alt, hvad de kunne.«
De fleste drenge fra Hitlerjugend var parat til at dø for Adolf Hitler, også selv om krigen var tabt. De ville forsvare byen til det sidste.
Men en ting er krig, noget andet er mord. Da Wolf og Heinis bedste ven bliver skudt, tror de, det er mord.
Eller er det?
Måske er det bare krigen, der har ramt dem?
Kan de nå at opklare mordet, inden krigen er forbi og Berlin må overgive sig?