Roses mor er en djævel klædt i skørter og tungen smurt ind i lede bemærkninger, som hun ynder at tilsøle sit afkom med. Den rå start på tilværelsen påvirker på ingen måde Rose, der selv har en stærk personlighed og bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe.

Hun oplever kærligheden med Gustav og glæden ved at elske. Gennemgår en verdenskrig og får nogle gevaldige hug gennem tiderne, men holder fast i livet som en tæge, smører rødt på læberne, skyder brystet frem og lader skældsordene fyge når hun bliver trådt over tæerne.

Selv i livets efterår tør hun være kvinde og spille op til omverdenen uden at bekymre sig om hvad der er 'god tone'.

Pressen skrev:
'Romanen er skrevet med kærlighed og indlevelse og humor, sproget er levende og lige på, og man kommer til at holde meget af Rose med den skarpe tunge og det store hjerte.'
Litteratursiden.dk